”Affald er symptom på manglende forestillingsevne” sagt af professor Linda Nhu Laursen, AAU Design Lab

MiniOrangeri er udviklet af AAU Design Lab under ZeroWaste. Her demonstreres, hvordan store vinduespartier fra nedrivning genbruges 1:1 og genopstår som et dejligt mødested.

Orangeriet er et færdigt udviklet koncept og henvender sig til både private og professionelle. Man kan enten købe en ‘bygselvpakke’ incl byggevejledning hos Titan-Genbrug.dk eller købe et færdigt og ’indflytningsklart’ orangeri opført af HAANDVRK.

Bord og bænke, som ses i orangeriet er fremstillet af brugte bøgeparket gulvbrædder fra nedbrydning og designet og fremstillet af Grønning Møbelsnedkeri.