Det går stærkt i Titan Nedbrydning A/S. Der udføres arbejde i hele landet, og da en stigende del af arbejdet foregår på Sjælland, har det været naturligt at åbne et nyt kontor her. Kontoret er placeret på adressen, Naverland 34, i Glostrup, en central beliggenhed, der betyder, at Titan Nedbrydning er lokalt tilstede i forhold til kunder og samarbejdspartnere – en fordel og styrke, både når der skal udføres, og vindes, endnu flere opgaver.

Titan Nedbrydning har deres hovedkontor beliggende i Aalborg Øst, hvorfra tilbudsberegning og den større administrative drift foregår.

Det er Titan Nedbrydnings nye projektleder, Thomas Johannsen, der skal have sin daglige gang i det nye kontor og på projekterne på Sjælland. Med et kontor og fast projektleder, bliver det muligt at praktisere den tætte dialog og daglige kontakt med kunder og samarbejdspartnere, noget som Titan Nedbrydning vægter meget højt.

Thomas Johannsen er oprindeligt uddannet skibsbygger på Lindø værft i 2001, men i 2005 startede han egen entreprenørvirksomhed inden for nedbrydning – og har arbejdet inden for faget lige siden. Thomas har således opbygget en stor erfaring og viden inden for området, noget der klæder ham godt på til at varetage den nye rolle som projektleder i Titan Nedbrydning.

Thomas Johannesen er allerede godt i gang med projekter, på både Sjælland og Fyn, og midt december påbegyndes et nyt stort totalrenoveringsprojekt af 199 boliger i boligforeningen, Albertslund Boligselskab, AB vest. Her udfører Titan Nedbrydning den direkte fagentreprise.

Alt i alt kan Titan Nedbrydning glædes over udvikling, i både medarbejderantal samt nye store og spændende projekter, overalt i landet – en succes Titan Nedbrydning ikke er i tvivl om skyldes, at det rigtige hold er bygget op, en stor fokusering internt i organisationen og et skarpt fokus på målet om altid at levere en professionel ekspertviden og udførsel af kerneopgaven, lige fra tilbudsgivning til afslutning af opgaven.