Som led i planerne for Den nye Skatteforvaltning i Aarhus, skal en række nye styrelser placeres på Lyseng Allé 1 i Højbjerg. I den forbindelse renoveres og ombygges bygningskomplekset på i alt 11.560m2 til etablering af 650 arbejdspladser. Titan Nedbrydning A/S arbejder igen for Enemærke & Pedersen A/S som underentreprenør (tidligere på Sjælland og i Nordjylland, men nu også i Århus). På opstartmødet bemærker DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S, at Titan Nedbrydning A/S deltager forberedt og professionelt, og at alle nedbryderne har den nødvendige uddannelse. Nedbrydningsarbejdet og miljøsaneringen består af nedbrydning og bortskaffelse af lette vægge, murværk, gulvbelægninger, lofter, inventar i køkkener, attrapsøjler, eksisterende installationer, vvs, ventilation og el.